De fire ryttere – nummer 3: Foragt

Jeg er kommet til den tredje og værste af de fire ryttere: Foragt.
Foragt er en kompleks følelse, der kan have dybtgående konsekvenser for vores relationer og ikke mindst for vores parforhold. Ifølge John Gottman er foragt den stærkeste indikator for skilsmisse!
Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan foragt kan påvirke vores forbindelser og vigtigst af alt, hvordan vi kan håndtere og overvinde denne destruktive følelse. Hvis du ikke har læst de 2 første indlæg om de fire ryttere kan du gøre det her: nummer 1 og nummer 2.

John Gottman, en fremtrædende psykolog og forsker inden for parforholdsstudier, mener at foragt er den mest destruktive af de fire ryttere. Foragt er ikke blot en simpel form for vrede eller irritation, men snarere en dyb følelse af at være overlegen eller bedre end ens partner. Det manifesterer sig ofte gennem sarkasme, nedladenhed, latterliggørelse og respektløs adfærd verbalt eller kropsligt.

Gottman har udviklet begrebet “foragtfulde ansigtsudtryk”, hvor non-verbale signaler som rullende øjne eller hånlig mimik kan være lige så skadelige som verbale udtryk for foragt. Foragt skaber en følelse af afstand og nedbryder den emotionelle forbindelse mellem mennesker. Det er afgørende at være opmærksom på disse advarselssignaler for at adressere og håndtere foragt i relationer.


Brené Brown, en forsker inden for sårbarhedsstudier, mener, at foragt opstår, når vi skjuler vores sårbarhed og bruger det som et våben mod andre. Hun definerer foragt som “at tale ned til os selv eller andre”, og det er i centrum af hendes arbejde omkring skam og sårbarhed. Du kan læse mere om Brene Brown og foragt her.

Ifølge Brown er nøglen til at overvinde foragt at praktisere sårbarhed og opbygge empati. At åbne op om vores egne ufuldkommenheder og vise medfølelse over for andres sårbarhed kan skabe en dybere forbindelse og forhindre foragt i at tage rod. Foragt trives i en atmosfære af skam og frygt, så ved at bryde disse barrierer gennem sårbarhed kan vi skabe mere nærvær og autenticitet i vores relationer.

Overvindelse af Foragt i Praksis

At overvinde foragt er svært. Ofte vedkender vi ikke at vores adfærd er nedladende, respektløs eller fuld af foragt. Det kræver derfor stor tålmodighed at ændre både ved sig selv og ved sin partner. Hvis du oplever en høj grad af foragt fra din partner vil jeg anbefale dig at læse min tidligere blog om Gaslighting.
Foragt kan dog også være mindre rodfæstet og mere udtryk for en dårlig vane og kommunikationsmønstre. Det vil her kræve bevidsthed, engagement og arbejde fra begge partnere i en relation, hvis mønsteret skal brydes. Her er nogle praktiske skridt:

  • opbyg en kultur imellem jer af anerkendelse
  • fokusér på de gode egenskaber, kompetencer og handlinger
  • tillad sårbarhed
  • udtryk taknemmelighed

Hvordan gør man så det?

Selvrefleksion:
Begynd med at reflektere over dine egne handlinger og følelser. Er der situationer, hvor du har udtrykt foragt? Husk at foragt både kan komme til udtryk verbalt, men i lige så høj grad udtrykkes gennem vores kropssprog. Er der underliggende årsager, som du skal adressere? Selvindsigt er afgørende for personlig vækst og forbedring af relationer. Hvordan har du det med at vise sårbarhed?

Åbenhed og Ærlighed:
Praktiser sårbarhed ved at dele dine følelser og tanker åbent med din partner. Dette skaber et rum for ærlig kommunikation og reducerer risikoen for foragt. Husk at blive på egen banehalvdel så du undgår kritik.

Empatisk Lytning:
At lytte med empati er en nøglefaktor i at forhindre foragt. Det handler om at forstå din partners perspektiv uden at dømme eller nedgøre. Aktiv empatisk lytning styrker forbindelsen og skaber et klima af gensidig respekt. Husk at det her ikke handler om at blive enige eller at have ret. Det handler om at få indblik i din partners oplevelse.

Samarbejde om Løsninger:
I stedet for at bebrejde og kritisere, skal I fokusere på at finde fælles løsninger på problemer. Samarbejde fremmer følelsen af at være et hold og mindsker risikoen for foragt.

Parterapi – søg professionel hjælp:
Som nævnt tidligere kan det være utrolig svært, hvis foragt først har slået rod i et parforhold. Hvis ovenstående løsninger ikke virker eller tålmodigheden slipper op, vil jeg anbefale følgende muligheder: 1 – søg hjælp, gå i parterapi, insister på at mønsteret skal ændres. 2 – forlad din partner – søg skilsmisse! Ingen har fortjent at leve i et forhold, hvor foragt er til stede, da det er voldsomt nedbrydende for vores følelse af værd.

Hjem » Forsvar

De fire ryttere – rytter nummer to: forsvar

Jeg vil gerne starte med at understrege at Gottmans fire apokalyptiske ryttere er dommedagsprofeter og at det i høj grad gælder om at undgå tilstedeværelsen af dem i parforholdet. De er med andre ord, røde flag, som det er vigtigt at være opmærksomme på og ikke mindst at lære, hvordan man transformerer dem/ændrer dem til mere brugbare handlinger og udsagn. Her kommer fortsættelsen til “Den første rytter: kritik”

Forsvar

Forsvar er ofte en trofast følgesvend til kritik. Når min partner udtrykker kritik, særligt hvis det er uventet, mærker jeg, i løbet af ganske få millisekunder et stort behov for at forsvare mig selv – ofte opfatter jeg ikke helt, hvad kritikken var rettet mod, da jeg automatisk konkluderer: modangreb er det bedste forsvar! Hvilket hurtigt eskalerer den oprindelige kontakt til konflikt.
Brene Brown, Amerikansk professor og forfatter, skriver i “Atlas of the heart” at defensiveness/forsvar i bund og grund er en måde at beskytte vores ego og skrøbelige selvværd. Hun beskriver videre en række fysiske reaktioner, som opstår sammen med forsvaret: at lægge armene på kryds over brystet, stikke hænderne i lommerne, tunnelsyn, hjertebanken, at kigge ned/væk for blot at nævne nogle få. Måske du kan genkende en eller flere af dem?

Sådan undgår du forsvar

Den bedste kur mod forsvaret er ifølge Gottman ansvarlighed. Ved at acceptere vores partners mening og oplevelse og lytte til deres perspektiv undgår vi at ryge direkte i forsvars-fælden. Hvis vi derudover tilbyder forståelse og evt. en undskyldning, der hvor den er berettiget, ændrer vi hurtigt mønsteret af Kritik-forsvar-kritik…


Afsluttende tanker

De 2 første røde flag: Kritik og forsvar – danner altså ofte par i vores kommunikationsmønster. Hvis vi sætter ind for at undgå den ene, vil det oftest have en positiv effekt på den anden. Så for lige at opsummere:
Undgå kritik: brug “jeg”-udsagn og fortæl hvad du har behov for.
Undgå forsvar: lyt, accepter og vedkend dig ansvar.