Håndtering af konflikter i parforholdet ❤️
Vi har i de tidligere indlæg bevæget os op gennem Det sunde parforholds hus – en model udviklet af John og Julie Gottman, som beskriver nogle af de elementer, der er med til at skabe et trygt og stærkt parforhold.

Vi har blandt andet været omkring det at lære hinanden godt at kende, at vise hinanden kærlighed og anerkendelse, at vende sig mod hinanden og at bevare et positivt perspektiv på sin partner.
Men hvad sker der, når vi alligevel bliver uenige?
Når vi oplever, at vores partner ikke forstår os. Når vi bliver frustrerede, sårede eller vrede. Eller når vi igen og igen støder ind i de samme konflikter, selvom vi egentlig har besluttet os for, at denne gang skal det være anderledes.
Konflikter er en naturlig del af et parforhold. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt, når vi bliver uenige. Tværtimod kan vores forskelligheder være med til at udvikle os – både som individer og som par.
Det afgørende er ikke, om vi har konflikter, men hvordan vi håndterer dem.
Konflikter kan se ud på mange forskellige måder: Vi kan råbe, kaste med ting, smække med døre – det vil for de fleste opleves som en konflikt.
En konflikt kan også være uhyggelig stille: Jeg vælger dig fra, jeg går væk, jeg undgår kontakt og kommunikation. Disse stille konflikter kan være mindst lige så problematiske og smertefulde at være i som de højlydte, men det er ikke altid, at vi anerkender disse situationer som konflikter.

Vi behøver ikke være enige om alting
Når to mennesker vælger at dele livet med hinanden, bringer de hver især deres egen historie, erfaringer, værdier og behov ind i forholdet.
Vi har måske forskellige måder at håndtere stress på. Forskellige behov for nærhed og afstand. Forskellige ønsker til, hvordan hverdagen skal fungere, eller hvordan vi gerne vil bruge vores tid sammen.
Nogle af vores forskelligheder kan vi nemt finde løsninger på. Andre kan være mere udfordrende og blive ved med at dukke op gennem hele parforholdet.
John Gottman skelner mellem det, han kalder løselige problemer og vedvarende problemer.
De løselige problemer er de konflikter, hvor vi ofte kan finde en konkret løsning/kompromis, som begge parter kan leve med.
De vedvarende problemer handler derimod om dybere forskelligheder, som kan være forbundet med vores personlighed, værdier eller livsdrømme. Her er det ikke altid muligt at finde en løsning, der fjerner problemet. Det kan også være misforståelser eller fejltolkninger som skaber konflikterne.
Det betyder ikke, at vi skal give op.
Men måske skal vi i stedet øve os i, at forstå hinanden bedre og finde en måde at være sammen på, hvor der er plads til forskelligheden.
At acceptere hinandens indflydelse
Et af de vigtige elementer i Gottmans model handler om at acceptere sin partners indflydelse.
Det betyder, at vi er villige til at lytte til vores partners perspektiv og lade det få betydning for os.
Det kan lyde enkelt, men i praksis kan det være svært.
Når vi bliver uenige, kan vi have en tendens til at holde fast i vores eget perspektiv. Vi vil gerne have, at vores partner forstår, hvorfor vi tænker, føler eller handler, som vi gør.
Og det giver god mening.
Men hvis vi samtidig har svært ved at være nysgerrige på vores partners oplevelse, tanker, følelser og adfærd risikerer vi, at ende i en kamp om, hvem der har ret.
At acceptere sin partners indflydelse betyder ikke, at vi skal give afkald på os selv eller tilsidesætte vores egne behov.
Det betyder, at vi er villige til at lade vores partners oplevelse tælle lige så meget som vores egen.
Måske kan vi spørge os selv:
Hvad er det egentlig, min partner forsøger at fortælle mig?
Hvad er vigtigt for ham eller hende i denne situation?
Er der noget i min partners perspektiv, som jeg kan forstå – også selvom jeg ikke er enig?
Når vi bliver bedre til at lytte til hinanden på denne måde, skaber vi mulighed for, at konflikten kan være et sted, hvor vi mødes i nysgerrighed, frem for et sted, hvor vi kæmper imod hinanden.
Når følelserne tager over
Vi har sikkert alle prøvet at stå midt i en konflikt, hvor det pludselig bliver svært at lytte.
Måske mærker vi, at kroppen spænder op. Hjertet banker hurtigere. Stemmen bliver højere, eller vi får lyst til at trække os helt væk fra samtalen – flygte.
Når vi bliver følelsesmæssigt overvældede, kan det være svært at bevare nysgerrigheden og forståelsen for vores partner.
Vi kommer måske til at sige noget, vi ikke mener. Eller vi lukker ned og trækker os fra kontakten.
Gottman beskriver betydningen af at kunne berolige sig selv, når følelserne bliver for intense. Det handler om at kunne mærke, hvornår vi har brug for en pause, så vi ikke fortsætter samtalen på en måde, der gør det sværere for os at finde hinanden igen. En pause kan være en gåtur, nogle dybe vejrtrækninger eller blot lidt tid til at mærke efter.
Det vigtige er, at pausen ikke bliver en måde at afvise sin partner på.
Vi kan for eksempel sige:
“Jeg kan mærke, at jeg bliver meget påvirket lige nu. Jeg vil gerne tale videre med dig, men jeg har brug for en pause, så jeg kan falde lidt til ro. Kan jeg lige få 10 min.?”
På den måde tager vi både ansvar for vores egne følelser og for kontakten mellem os.
Det kan være en stor hjælp at huske, at vi ikke behøver at løse konflikten, mens vi er allermest oprevne.
At forstå frem for at vinde
Når vi står midt i en konflikt, kan det være fristende at forsøge at overbevise vores partner om, at vi har ret.
Vi kan komme til at argumentere, forklare og forsvare os.
Men måske er det ikke altid løsningen, vi først har brug for.
I virkeligheden har vi mere brug for, at føle os forstået.
For bag mange konflikter ligger der følelser og behov, som vi har svært ved at få formidlet til hinanden.
Det kan være en oplevelse af ikke at være vigtig. En længsel efter nærhed. Et behov for at blive respekteret eller taget alvorligt.
Når vi bliver bedre til at sætte ord på det, der ligger bag vores frustration, bliver det også lettere for vores partner at forstå os.
I stedet for at sige:
“Du lytter aldrig til mig!”
kan vi måske sige:
“Jeg bliver ked af det, når jeg oplever, at du ikke lytter. Jeg har brug for at mærke, at det, jeg fortæller dig, er vigtigt for dig.”
Det er ikke sikkert, at vores partner straks forstår os. Men vi giver ham eller hende en bedre mulighed for at komme tættere på vores oplevelse.
Og måske kan vi på samme måde øve os i at lytte til det, der ligger bag vores partners frustration.
Nogle gange er problemerne og konflikterne vokset os over hovedet og vi har brug for professionel hjælp til at at ændre vores mønstre. Så kan det være givet rigtig godt ud at starte i parterapi og få hjælp til at komme videre.
Vi kan godt være uenige og stadig være på samme hold
I et trygt parforhold er der plads til, at vi kan være forskellige.
Vi kan have forskellige meninger, ønsker og behov uden at skulle gøre hinanden forkerte.
Det betyder ikke, at alle konflikter bliver lette, eller at vi altid vil kunne finde en løsning.
Men det betyder, at vi kan øve os i at møde hinanden med respekt og nysgerrighed – også når vi er uenige.
Måske er det netop her, at de tidligere niveauer i Det sunde parforholds hus bliver så vigtige.
Når vi kender hinanden godt, når vi husker at vise hinanden kærlighed og anerkendelse, når vi vender os mod hinanden og bevarer et positivt perspektiv, har vi et stærkere fundament at stå på, når konflikterne opstår.
Vi har lettere ved at huske, at den person, vi står overfor, ikke er vores modstander.
Det er vores partner.
Den person, vi har valgt at dele livet med.
Og måske kan vi derfor øve os i at stille os selv et andet spørgsmål, når vi bliver uenige:
Hvordan kan vi finde hinanden igen – frem for at finde ud af, hvem der har ret?
For et stærkt parforhold handler ikke om at undgå konflikter.
Det handler om at kunne være i dem, uden at miste forbindelsen til hinanden ❤️


