Jeg følger i denne måned op på sidste blogindlæg om Lovemaps/kærlighedskort. Vi er på vej op i ”Det sunde parforholds hus”.
SÅ udover at kende hinandens verdener, er det utrolig vigtigt at vi jævnligt/dagligt udtrykker kærlighed, værdsættelse, anerkendelse og beundring til hinanden.
Dette kan gøres på et utal af måder. Du kan f.eks. gå på opdagelse i dit eget og din partners kærlighedssprog og på den måde spore dig ind på, hvilken kanal du gerne vil modtage på og hvilken, der går lige i hjertet på din partner. Hvis I ikke kender til Kærlighedssprog kan I læse om dem i mit tidligere blogindlæg eller her.
Det er faktisk bevist, at når vi modtager ros og anerkendelse så ændrer vores hjerne sig – det vil sige, at der er områder, som lukker ned – de mere vagtsomme, vores flugt/frys/kæmp respons og samtidig er der andre områder, som bliver mere tilgængelige, modtagelige og overbærende. Når disse områder er tilgængelige synes livet mere lyst, positivt og trygt.
Det gælder altså på dette niveau i ”Det sunde parforholds hus” om at opbygge en værdsættelseskultur i parforholdet, hvor vi i stedet for at scanne efter alt det, som går dårligt, kritisere og fejlfinde – opbygger og varetager en kultur, hvor det positive, anerkendende og det som lykkes er i fokus.
Ifølge Gottmans skal forholdet mellem positive og negative bemærkninger være mindst 5:1 – der skal altså være mindst 5 positive og anerkendende bemærkninger/handlinger for hver kritisk.
Jeg er kommet til den tredje og værste af de fire ryttere: Foragt. Foragt er en kompleks følelse, der kan have dybtgående konsekvenser for vores relationer og ikke mindst for vores parforhold. Ifølge John Gottman er foragt den stærkeste indikator for skilsmisse! Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan foragt kan påvirke vores forbindelser og vigtigst af alt, hvordan vi kan håndtere og overvinde denne destruktive følelse. Hvis du ikke har læst de 2 første indlæg om de fire ryttere kan du gøre det her: nummer 1 og nummer 2.
John Gottman, en fremtrædende psykolog og forsker inden for parforholdsstudier, mener at foragt er den mest destruktive af de fire ryttere. Foragt er ikke blot en simpel form for vrede eller irritation, men snarere en dyb følelse af at være overlegen eller bedre end ens partner. Det manifesterer sig ofte gennem sarkasme, nedladenhed, latterliggørelse og respektløs adfærd verbalt eller kropsligt.
Gottman har udviklet begrebet “foragtfulde ansigtsudtryk”, hvor non-verbale signaler som rullende øjne eller hånlig mimik kan være lige så skadelige som verbale udtryk for foragt. Foragt skaber en følelse af afstand og nedbryder den emotionelle forbindelse mellem mennesker. Det er afgørende at være opmærksom på disse advarselssignaler for at adressere og håndtere foragt i relationer.
Brené Brown, en forsker inden for sårbarhedsstudier, mener, at foragt opstår, når vi skjuler vores sårbarhed og bruger det som et våben mod andre. Hun definerer foragt som “at tale ned til os selv eller andre”, og det er i centrum af hendes arbejde omkring skam og sårbarhed. Du kan læse mere om Brene Brown og foragt her.
Ifølge Brown er nøglen til at overvinde foragt at praktisere sårbarhed og opbygge empati. At åbne op om vores egne ufuldkommenheder og vise medfølelse over for andres sårbarhed kan skabe en dybere forbindelse og forhindre foragt i at tage rod. Foragt trives i en atmosfære af skam og frygt, så ved at bryde disse barrierer gennem sårbarhed kan vi skabe mere nærvær og autenticitet i vores relationer.
Overvindelse af Foragt i Praksis
At overvinde foragt er svært. Ofte vedkender vi ikke at vores adfærd er nedladende, respektløs eller fuld af foragt. Det kræver derfor stor tålmodighed at ændre både ved sig selv og ved sin partner. Hvis du oplever en høj grad af foragt fra din partner vil jeg anbefale dig at læse min tidligere blog om Gaslighting. Foragt kan dog også være mindre rodfæstet og mere udtryk for en dårlig vane og kommunikationsmønstre. Det vil her kræve bevidsthed, engagement og arbejde fra begge partnere i en relation, hvis mønsteret skal brydes. Her er nogle praktiske skridt:
opbyg en kultur imellem jer af anerkendelse
fokusér på de gode egenskaber, kompetencer og handlinger
tillad sårbarhed
udtryk taknemmelighed
Hvordan gør man så det?
Selvrefleksion: Begynd med at reflektere over dine egne handlinger og følelser. Er der situationer, hvor du har udtrykt foragt? Husk at foragt både kan komme til udtryk verbalt, men i lige så høj grad udtrykkes gennem vores kropssprog. Er der underliggende årsager, som du skal adressere? Selvindsigt er afgørende for personlig vækst og forbedring af relationer. Hvordan har du det med at vise sårbarhed?
Åbenhed og Ærlighed: Praktiser sårbarhed ved at dele dine følelser og tanker åbent med din partner. Dette skaber et rum for ærlig kommunikation og reducerer risikoen for foragt. Husk at blive på egen banehalvdel så du undgår kritik.
Empatisk Lytning: At lytte med empati er en nøglefaktor i at forhindre foragt. Det handler om at forstå din partners perspektiv uden at dømme eller nedgøre. Aktiv empatisk lytning styrker forbindelsen og skaber et klima af gensidig respekt. Husk at det her ikke handler om at blive enige eller at have ret. Det handler om at få indblik i din partners oplevelse.
Samarbejde om Løsninger: I stedet for at bebrejde og kritisere, skal I fokusere på at finde fælles løsninger på problemer. Samarbejde fremmer følelsen af at være et hold og mindsker risikoen for foragt.
Parterapi – søg professionel hjælp: Som nævnt tidligere kan det være utrolig svært, hvis foragt først har slået rod i et parforhold. Hvis ovenstående løsninger ikke virker eller tålmodigheden slipper op, vil jeg anbefale følgende muligheder: 1 – søg hjælp, gå i parterapi, insister på at mønsteret skal ændres. 2 – forlad din partner – søg skilsmisse! Ingen har fortjent at leve i et forhold, hvor foragt er til stede, da det er voldsomt nedbrydende for vores følelse af værd.
Jeg vil gerne starte med at understrege at Gottmans fire apokalyptiske ryttere er dommedagsprofeter og at det i høj grad gælder om at undgå tilstedeværelsen af dem i parforholdet. De er med andre ord, røde flag, som det er vigtigt at være opmærksomme på og ikke mindst at lære, hvordan man transformerer dem/ændrer dem til mere brugbare handlinger og udsagn. Her kommer fortsættelsen til “Den første rytter: kritik”
Forsvar
Forsvar er ofte en trofast følgesvend til kritik. Når min partner udtrykker kritik, særligt hvis det er uventet, mærker jeg, i løbet af ganske få millisekunder et stort behov for at forsvare mig selv – ofte opfatter jeg ikke helt, hvad kritikken var rettet mod, da jeg automatisk konkluderer: modangreb er det bedste forsvar! Hvilket hurtigt eskalerer den oprindelige kontakt til konflikt. Brene Brown, Amerikansk professor og forfatter, skriver i “Atlas of the heart” at defensiveness/forsvar i bund og grund er en måde at beskytte vores ego og skrøbelige selvværd. Hun beskriver videre en række fysiske reaktioner, som opstår sammen med forsvaret: at lægge armene på kryds over brystet, stikke hænderne i lommerne, tunnelsyn, hjertebanken, at kigge ned/væk for blot at nævne nogle få. Måske du kan genkende en eller flere af dem?
Sådan undgår du forsvar
Den bedste kur mod forsvaret er ifølge Gottman ansvarlighed. Ved at acceptere vores partners mening og oplevelse og lytte til deres perspektiv undgår vi at ryge direkte i forsvars-fælden. Hvis vi derudover tilbyder forståelse og evt. en undskyldning, der hvor den er berettiget, ændrer vi hurtigt mønsteret af Kritik-forsvar-kritik…
Afsluttende tanker
De 2 første røde flag: Kritik og forsvar – danner altså ofte par i vores kommunikationsmønster. Hvis vi sætter ind for at undgå den ene, vil det oftest have en positiv effekt på den anden. Så for lige at opsummere: Undgå kritik: brug “jeg”-udsagn og fortæl hvad du har behov for. Undgå forsvar: lyt, accepter og vedkend dig ansvar.
I en verden fyldt med glæder og udfordringer er parforholdet ofte en kompleks rejse, hvor kommunikation spiller den afgørende rolle. John Gottman, en anerkendt parterapeut, har kånt den bibleske reference og introduceret begrebet “De Fire Apokalyptiske Ryttere” i parforholdet – fire adfærdsmønstre, der kan true og underminere kærlighedens fundament og forholdet som helhed. I dette indlæg retter jeg opmærksomheden mod den første ”rytter”; kritik. Jeg udfolder den og dens indvirkning på parforholdet.
Kritik
Kritik kan virke som en naturlig reaktion i en konfliktsituation, men det er vigtigt at forstå, at den adskiller sig fra mere konstruktiv feedback. Når vi kritiserer vores partner, angriber vi ikke blot en specifik adfærd, men ofte også vores partners karaktertræk/personlighed.
Et eksempel på kritik kunne være at sige: “Du er altid så egoistisk! Du tænker kun på dig selv.” Her bliver hele personligheden kritiseret og adfærden bliver generaliseret i stedet for at adressere den specifikke adfærd, der har forårsaget konflikten.
Kritikkens skadelige virkninger
Gottman påpeger, at kritik kan fungere som en syre, der langsomt nedbryder kærlighedens bro mellem partnere. Når vi gentagne gange kritiserer vores elskede, kan det føre til følelser af afvisning, utilstrækkelighed og endda skabe et forsvarsværn, der gør det endnu sværere at løse konflikter.
Desuden kan gentagen kritik føre til, at den kritiserede partner begynder at internalisere de negative budskaber og mister troen på sig selv og forholdet. Dette skaber en destruktiv cyklus, hvor kritik forstærker negative mønstre og gør det vanskeligere at skabe en sund og ligeværdig kommunikation.
Sådan håndterer du kritik
For at modvirke kritikkens negative virkninger er det afgørende at lære alternative kommunikationsmønstre. Først og fremmest er det vigtigt at adskille adfærd fra karakter. Udtryk din utilfredshed med en specifik handling i stedet for at generalisere og angribe hele personen.
Prøv at bruge “Jeg”-udsagn, hvor du udtrykker dine egne følelser og behov uden at skubbe skylden over på din partner. For eksempel, i stedet for at sige: “Du lytter aldrig til mig, du er altid så selvoptaget” kan du sige “Jeg føler ikke du lytter til mig og det får mig til at føle mig overset.” Det er særligt vigtigt at undgå udsagn hvor der bruges altid/aldrig – da de netop ofte lander som personlige angreb i retning af karaktermord. Afslut gerne med at udtrykke et positivt behov som ”det ville være dejligt hvis du spørger ind til mig”.
Endelig er aktiv lytning og empati afgørende. Forsøg at forstå din partners perspektiv og anerkend hans/hendes følelser, selvom du ikke er enig. Dette skaber et mere åbent rum for konstruktiv dialog og mindsker risikoen for kritikkens destruktive påvirkning.
Hvis du selv eller din partner er kronisk kritisk ligger der ofte én af 2 forskellige årsager til grund:
En oplevelse af at ens partner følelsesmæssigt ikke er tilgængelig.
En indre personlig grund, som ofte har formet sig gennem personens liv og opvækst. En kraftig selvkritik, som nu også udbredes til omgivelserne.
Afsluttende tanker
At forstå og håndtere kritik som den første af de fire ryttere er afgørende for at skabe og opretholde et sundt forhold. Ved at vælge mere konstruktive og empatiske kommunikationsformer kan vi styrke kærlighedens bro og skabe et miljø, hvor konflikter kan løses på en positiv måde. Næste gang du føler dig fristet til at kritisere, stop op, reflekter og vælg vejen mod en stærkere forbindelse.
Når vi bliver gift er det for de fleste med en intention om at blive sammen – blive gamle sammen. Desværre går det ikke altid sådan. I 2022 blev 33.054 par viet med hinanden, statistikken fortæller, at ca. 40% af disse giftemål vil ende i skilsmisse. Det er 13.221 par …det er godt nok mange. Jeg mener bestemt ikke, at alle ægteskaber skal bestå – den individuelle lykke må helt klart veje tungest. Men jeg er også af den holdning – og erfaring – at med lidt viden, hjælp og guidning, så kan vi skubbe, rykke og ændre på mange af de ting, som gør parforholdet problematisk – især hvis vi kommer i parterapi rettidigt. John Gottman, som har skrevet bogen “The seven principles for making marriage work”, opremser i bogen 6 ting, som ifølge ham sandsynliggør risikoen for skilsmisse. Disse 6 ting blev alle observeret i forbindelse med at par forsøgte at komme til enighed i en diskussion. Det er altså 6 ting som du/I som par skal forsøge at undgå, de kommer her:
Barsk opstart
Den mest åbenlyse indikator på at en diskussion/konflikt (eller ægteskab) ikke ender godt er måden samtalen begynder på. Hvis samtalen starter med kritik eller sarkasme vil den uundgåeligt ende dårligt i langt de fleste tilfælde.
De fire ryttere
Der findes en form for negativitet, som hvis den får lov at udfolde sig er så ødelæggende for forhold at Gottman har kaldt det for Apokalypsens fire ryttere. Disse er kritik, foragt, forsvar og stonewalling (at ignorere). Jeg vender stærkt tilbage med mere om disse 4 ryttere i mine næste blogindlæg. Læs om Kritik her
Følelsesmæssig oversvømmelse
At blive oversvømmet følelsesmæssigt betyder, at din partners negativitet er så overvældende og pludselig, at det ofte efterlader dig i en tilstand af granat-chok.
Nervesystemet
Ovenstående situationer efterlader ofte begge parters nervesystem i alarmberedskab. Høj puls, hormonelle forandringer og udskillelse af adrenalin med flere.
Reparationsforsøg
En vigtig indikator for om en diskussion og i sidste ende et ægteskab lykkes er ifølge Gottman om forsøgene på reparation er succesfulde eller om de mislykkes. Med reparationsforsøg menes der de forsøg parterne hver især gør for at nedbringe konfliktniveauet i løbet at samtalen.
Dårlige minder
En anden indikator på parforholdets tilstand er parrets egen beskrivelse af forholdet. I et lykkeligt ægteskab beskrives forholdet og opstarten i positive vendinger og de husker tilbage på lykkelige stunder. Når de mindes dårligere perioder har de en tendens til at forherlige deres indsats og fokusere på de positive forandringer det medførte. I et dårligt fungerende parforhold hænger parret fast i alt det, som ikke lykkes og problemerne overskygger langt det positive.
