De fire ryttere – rytter nummer to: forsvar

Jeg vil gerne starte med at understrege at Gottmans fire apokalyptiske ryttere er dommedagsprofeter og at det i høj grad gælder om at undgå tilstedeværelsen af dem i parforholdet. De er med andre ord, røde flag, som det er vigtigt at være opmærksomme på og ikke mindst at lære, hvordan man transformerer dem/ændrer dem til mere brugbare handlinger og udsagn. Her kommer fortsættelsen til “Den første rytter: kritik”

Forsvar

Forsvar er ofte en trofast følgesvend til kritik. Når min partner udtrykker kritik, særligt hvis det er uventet, mærker jeg, i løbet af ganske få millisekunder et stort behov for at forsvare mig selv – ofte opfatter jeg ikke helt, hvad kritikken var rettet mod, da jeg automatisk konkluderer: modangreb er det bedste forsvar! Hvilket hurtigt eskalerer den oprindelige kontakt til konflikt.
Brene Brown, Amerikansk professor og forfatter, skriver i “Atlas of the heart” at defensiveness/forsvar i bund og grund er en måde at beskytte vores ego og skrøbelige selvværd. Hun beskriver videre en række fysiske reaktioner, som opstår sammen med forsvaret: at lægge armene på kryds over brystet, stikke hænderne i lommerne, tunnelsyn, hjertebanken, at kigge ned/væk for blot at nævne nogle få. Måske du kan genkende en eller flere af dem?

Sådan undgår du forsvar

Den bedste kur mod forsvaret er ifølge Gottman ansvarlighed. Ved at acceptere vores partners mening og oplevelse og lytte til deres perspektiv undgår vi at ryge direkte i forsvars-fælden. Hvis vi derudover tilbyder forståelse og evt. en undskyldning, der hvor den er berettiget, ændrer vi hurtigt mønsteret af Kritik-forsvar-kritik…


Afsluttende tanker

De 2 første røde flag: Kritik og forsvar – danner altså ofte par i vores kommunikationsmønster. Hvis vi sætter ind for at undgå den ene, vil det oftest have en positiv effekt på den anden. Så for lige at opsummere:
Undgå kritik: brug “jeg”-udsagn og fortæl hvad du har behov for.
Undgå forsvar: lyt, accepter og vedkend dig ansvar.

Nyhed – Parworkshop

Som noget helt nyt tilbyder jeg sammen med min mand et weekendkursus med fokus på parforholdet. Her er en kort præsentation:

Et kærlighedskursus som giver jer redskaber, viden og øvelser,
der vil forbedre jeres evne til dialog og kontakt.
En weekend, som skaber fælles forståelse gennem nye indsigter og perspektiver og som vil gøre jer klogere på egen og fælles adfærd.

At lykkes med og i sit parforhold er svært. Måske en af de sværeste udfordringer vi tager på os i livet…
Og vi er sjældent særligt godt rustet til opgaven. Mange af os mangler gode rollemodeller, vi mangler viden og kompetencer til at løfte opgaven og vi kan nemt føle os alene, forkerte eller utilstrækkelige i kampen.
Men sådan behøver det ikke at være!
Målet for workshoppen er, at I som par kan genfinde/bevare glæden, samhørigheden, passionen og trygheden i hverdagen gennem fælles forståelse og udvikling.


“Målet er at finde fælles hjerteslag”


Hvis du og din partner eller nogen du kender vil være med, kan I tilmelde jer og læse mere her.

Glædelig jul

🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄🎄

December måned er endelig over os, og det er tid til at byde julen velkommen med åbne arme og et hjerte fyldt med glæde. I denne tid, hvor vi nemt bliver lidt fortravlede og optaget af at købe gaver, pynte træet og lave lækre retter, er det vigtigt at huske på kernen i julen – glæden ved at være sammen og udveksle kærlighed og taknemmelighed.

Julen handler ikke kun om gaver pakket ind i skinnende papir eller overdådige måltider ved bordet. Det handler også om at værdsætte de enkle glæder og være taknemmelig for det vi har. Uanset om det er sundhed, kærlighed, venskaber eller professionel succes, er der altid noget at være taknemmelig for. Nogle gange skal vi lede lidt efter det, ofte er det lige foran os.

Julen er en fantastisk anledning til at udtrykke taknemmelighed over for dem, der har været vores støtte gennem året. Et simpelt “tak” tager ikke mange sekunder at udtrykke men det kan lyse op i andres liv i meget længere tid og sprede positiv energi som julelys i mørket.

Selvom året måske har haft sine udfordringer, er det vigtigt at fastholde et positivt perspektiv. Måske har vi lært noget nyt, opnået personlig vækst eller styrket vores evne til at håndtere modgang. Julen er en lejlighed til at fejre vores styrker og se fremad med optimisme.

I stedet for at lade os overvælde af bekymringer og stress, så hold fokus på de små glæder i hverdagen. Et smil, et venligt ord eller måske smagen af friskbagte julekager kan lyse vores dag op og minde os om, at livet er fyldt med glæde, selv i de mest udfordrende øjeblikke.

Jeg ønsker for jer alle at juletiden må være fyldt med kærlighed, egenomsorg, latter og lykke. Må dit hjerte være let, og dit sind være fyldt med håb og positivitet.

Husk, at når du deler ud af din glæde, venlighed og taknemmelighed, er du med til at gøre julen til noget særligt. Så lad os sprede varmen og skabe et rum, hvor alle kan føle sig elskede og værdsatte.

❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤

Glædelig jul til jer alle, og må det nye år bringe endnu flere grunde til at smile og være taknemmelig!

Undgå skilsmisse

Når vi bliver gift er det for de fleste med en intention om at blive sammen – blive gamle sammen. Desværre går det ikke altid sådan. I 2022 blev 33.054 par viet med hinanden, statistikken fortæller, at ca. 40% af disse giftemål vil ende i skilsmisse. Det er 13.221 par …det er godt nok mange. Jeg mener bestemt ikke, at alle ægteskaber skal bestå – den individuelle lykke må helt klart veje tungest. Men jeg er også af den holdning – og erfaring – at med lidt viden, hjælp og guidning, så kan vi skubbe, rykke og ændre på mange af de ting, som gør parforholdet problematisk – især hvis vi kommer i parterapi rettidigt.
John Gottman, som har skrevet bogen “The seven principles for making marriage work”, opremser i bogen 6 ting, som ifølge ham sandsynliggør risikoen for skilsmisse.
Disse 6 ting blev alle observeret i forbindelse med at par forsøgte at komme til enighed i en diskussion.
Det er altså 6 ting som du/I som par skal forsøge at undgå, de kommer her:

Barsk opstart

Den mest åbenlyse indikator på at en diskussion/konflikt (eller ægteskab) ikke ender godt er måden samtalen begynder på.
Hvis samtalen starter med kritik eller sarkasme vil den uundgåeligt ende dårligt i langt de fleste tilfælde.

De fire ryttere

Der findes en form for negativitet, som hvis den får lov at udfolde sig er så ødelæggende for forhold at Gottman har kaldt det for Apokalypsens fire ryttere. Disse er kritik, foragt, forsvar og stonewalling (at ignorere). Jeg vender stærkt tilbage med mere om disse 4 ryttere i mine næste blogindlæg.
Læs om Kritik her

Følelsesmæssig oversvømmelse

At blive oversvømmet følelsesmæssigt betyder, at din partners negativitet er så overvældende og pludselig, at det ofte efterlader dig i en tilstand af granat-chok.

Nervesystemet

Ovenstående situationer efterlader ofte begge parters nervesystem i alarmberedskab. Høj puls, hormonelle forandringer og udskillelse af adrenalin med flere.

Reparationsforsøg

En vigtig indikator for om en diskussion og i sidste ende et ægteskab lykkes er ifølge Gottman om forsøgene på reparation er succesfulde eller om de mislykkes. Med reparationsforsøg menes der de forsøg parterne hver især gør for at nedbringe konfliktniveauet i løbet at samtalen.

Dårlige minder

En anden indikator på parforholdets tilstand er parrets egen beskrivelse af forholdet. I et lykkeligt ægteskab beskrives forholdet og opstarten i positive vendinger og de husker tilbage på lykkelige stunder. Når de mindes dårligere perioder har de en tendens til at forherlige deres indsats og fokusere på de positive forandringer det medførte. I et dårligt fungerende parforhold hænger parret fast i alt det, som ikke lykkes og problemerne overskygger langt det positive.

Hvis du vil læse mere om hvordan du og din partner undgår at havne i skilsmisse på grund af ovenstående mønstre vil jeg anbefale mit Kærlighedskursus eller du kan starte med at læse et af mine andre indlæg “Et stærkt parforhold” eller “Opdag dit og din partnes kærlighedssprog”

Tak for at du læste med.

Gaslighting

Manipulation, crazy-making og tvivl

I en verden, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle i vores relationer, er det vigtigt, at anerkende og forstå forskellige aspekter af interaktion. Et fænomen, der har fået øget opmærksomhed inden for psykologi og sociale relationer, er gaslighting. Gaslighting er en manipulerende adfærd, der gradvist underminerer en persons selvværd, virkelighedsopfattelse og mentale sundhed. I dette indlæg vil jeg uddybe, hvad gaslighting er, hvordan det manifesterer sig og hvordan man kan beskytte sig mod det.

Definition af gaslighting

Gaslighting refererer til en form for psykologisk manipulation, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på deres egne tanker, følelser og hukommelse. Udtrykket stammer fra filmen “Gaslight” fra 1944, hvor hovedpersonen blandt andet manipulerer med lyset i huset for at få sin partner til at tvivle på sin egen sunde fornuft. I virkeligheden kan gaslighting være mere subtilt, men lige så destruktivt. Et andet lignende begreb som omfatter mange af de samme aspekter er romancescam. Romancescam eller datingsvindel dækker som begreb særligt forhold hvor der er penge involveret.

Forskellige former for gaslighting

Gaslighting kan udfolde sig på forskellige måder, og det er vigtigt at genkende de forskellige former for manipulation. Du kan desværre møde gaslightere mange steder. Nogle vokser op som børn af dem, andre har dem som chefer og nogle er i en kærlighedsrelation med dem. I alle tilfælde benytter de sig af mange af de samme metoder:

Benægtelse og bagatellisering: En gaslighter benægter, at noget er sket, eller bagatelliserer det, så offeret begynder at tvivle på deres egen opfattelse af virkeligheden – crazy-making.

Projektion: Gaslighteren overfører egne negative træk eller handlinger på offeret for at skabe forvirring og tvivl.

Forvirring og modsætninger: Gaslighteren præsenterer modsatrettede oplysninger eller skaber forvirring for at gøre offeret usikker på, hvad der er sandt – crazy-making.

Isolering: Offeret isoleres fra støttenetværk, så gaslighteren har mere kontrol over dem og deres virkelighedsopfattelse.

Bag alle former for manipulation ligger et behov for magt. I nogle tilfælde er krænkeren fuldt ud klar over konsekvensen af egen adfærd – hos andre er det mere underliggende. I begge tilfælde er det svært eller ligefrem umuligt for gaslighteren at vedkende sig den destruktive adfærd.

Tegn på gaslighting

At identificere gaslighting er afgørende for at beskytte sig selv eller andre. Nogle almindelige tegn inkluderer:

  • Konstant benægtelse: Gaslighteren nægter gentagne gange at have sagt eller gjort noget, selvom der er klare beviser.
  • Skiftende sandhed: Gaslighteren ændrer historien eller detaljerne for at få offeret til at tvivle på deres hukommelse.
  • Sarkasme og nedladenhed: Gaslighteren bruger nedladende kommentarer eller sarkasme til at underminere offerets selvtillid.
  • Projektion af skyld: Gaslighteren placerer skylden på offeret, selv for ting, de ikke har gjort.

Konsekvenser af gaslighting

De langsigtede virkninger af gaslighting kan være alvorlige og påvirke offerets mentale sundhed og velvære. Dette omfatter ofte lavt selvværd, angst, depression og en generel følelse af forvirring og hjælpeløshed. Gaslighting fører også ofte til isolering, da offeret typisk mister tilliden til andre (og sig selv) og frygter, at andre ikke stoler på dem eller at de ikke bliver fundet værdige til andres tid og medfølelse.

Beskyttelse mod gaslighting

At beskytte sig mod gaslighting kræver bevidsthed og styrke. Her er nogle trin, der kan hjælpe med at modstå manipulation:

Selvværd og selvkærlighed
Opbygning af selvværd, selvtillid og kærlighed til sig selv er afgørende. Jo mere sikker du er på dine egne tanker og følelser, desto sværere er det for gaslighteren at manipulere dig.

Søg støtte
Opbyg et solidt støttenetværk af venner, familie eller fagfolk. Del dine oplevelser og bekymringer med dem for at få perspektiv og støtte.

Hold fast ved din virkelighed
Skriv dagbog eller noter, når situationer opstår, der får dig til at tvivle på dig selv. Dette kan være et nyttigt referencepunkt for at fastholde din virkelighedsopfattelse.

Red dig selv
LØB! Hvis du er i et forhold, hvor der forekommer gaslighting skal du være dig selv nærmest. Ja, gaslighteren har gode og positive sider, men behovet for magt og kontrol vejer tungest og derudover er deres evne til at skifte perspektiv ofte yderst begrænset – du vil ikke kunne ”omvende” hende/ham.

Opsøg professionel hjælp
Hvis gaslighting har haft alvorlige konsekvenser for din mentale sundhed, er det vigtigt at søge professionel hjælp fra en terapeut eller rådgiver. I min klinik har jeg desværre mødt ofrene af denne adfærd. Her arbejder vi med genopbygning af selvet, traumebearbejdelse, sorgen, grænsesætning og meget mere.

Gaslighting er en kompleks og destruktiv form for manipulation, der kan have alvorlige konsekvenser for offerets mentale sundhed. Ved at forstå tegnene på gaslighting og tage skridt til at beskytte sig selv, kan man bedre modstå denne form for manipulation. Det er afgørende at genopbygge sig selv, søge støtte og fastholde en klar virkelighedsopfattelse for at bevare sin mentale sundhed og trivsel hvis man har været udsat for gaslighting eller romancescam.