Kategori: Indlæg

Udgivet den

Traumeforløsning ved kropsterapi

Kropsterapi – videnskabeligt forsøg!

På net-avisen Zetland er der netop offentliggjort en stor og fin artikel om en større dansk videnskabelig undersøgelse af Kropsterapi som behandlingsform.

Det er super fedt på flere måder:
1 – fordi det er sjældent at vi ser reelle videnskabelige studier af Kropsterapi og effekterne af den.
2 – fordi vi her fra tredjepart får belyst potentialet i Kropsterapi.
3 – naturligvis er det dejligt og bekræftende at høre de gode historier og resultater fortalt i offentligheden.

Læs hele artiklen her, helt gratis:
https://www.zetland.dk/historie/sebgx0Dl-m8DPXp2k-152dc

I artiklen belyses fint mange af de tanker, som ligger bag Kropsterapien men også de effekter, som klienterne oplever af den. Selve forsøget er lavet på en gruppe af mennesker, som har været udsendt i krig med deraf følgende traumer og som alle er endt med diagnosen PTSD.
Vi tror de fleste kan forholde sig til, hvad det kan gøre ved os som mennesker at have været i krig. Det er barskt for krop og psyke!

Traumer

Men traumeforskningen viser, at traumer ofte sætter sig som blokeringer i kroppen.
– Uanset årsagen.
Hvis vores nervesystems ”tolerance-tærskel” bliver overskredet i en given situation eller over en længere tids påvirkning, og vi ikke får det bearbejdet, vil det sætte sig som et traume i vores system.


Disse traume-blokeringer kan være følge af mange og meget forskellige årsager; Tidligt svigt, kritisk sygdom, operation, fysiske ulykker, psykisk og fysisk vold, overgreb osv., men i høj grad også efter længere tids mentalt pres hos både børn, unge og voksne, hvor resultatet bliver mistrivsel og/eller fysiske og psykiske symptomer i alle dets afskygninger!

Oplever du eller nogen du kender symptomer på traumer, vil vores opfordring være hurtigt at få gjort noget ved det – søg hjælp! Jo kortere tid traume-blokeringerne har fået lov at sidde fastlåst i kroppen og psyken, desto lettere vil det oftest være at forløse dem. Artiklen og forskningen bag viser dog også så fint, at selvom traumet måske er virkelig voldsomt og har fået lov at fastholde os igennem længere tid, lader det sig gøre at forløse det!
Som forskningen peger på er kombinationen af psykoterapi og kropsterapi en god kandidat til bedring og i mange tilfælde forløsning og overvindelse af lidelsen.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med min mand, Jens Christian som er uddannet kropsterapeut og har Vildbjerg kropsterapi. Vi har gode erfaringer med at tilbyde forløb hvor vi kombinerer psykoterapi og kropsterapi.

Udgivet den

De fire ryttere – den sidste: Stonewalling

I et parforhold er kommunikation nøglen til succes. Det er gennem åben dialog, respektfuld lytning og evnen til at løse konflikter, at forholdet kan trives. Men hvad sker der, når en af ​​parterne pludselig vælger at lukke ned, afværge eller undgå at deltage i samtalen? Dette fænomen kaldes “stonewalling,” og det kan være et alvorligt rødt flag i ethvert forhold ifølge forskningen udført af John og Julie Gottman, to af de førende eksperter inden for parforhold.

Stonewalling er faktisk lidt svært at finde en præcis dansk formulering for. Det kan både beskrives som at trække sig, forblive tavs, følelsesmæssigt distanceret, ignorere sin partner eller undgåelsesadfærd. Jeg har derfor valgt at bibeholde det engelske udtryk.

Stonewalling kan manifestere sig på forskellige måder. Det kan være en pludselig stilhed midt i en diskussion, hvor den ene partner ikke længere reagerer verbalt eller nonverbalt. Det kan også være, når en person trækker sig tilbage følelsesmæssigt, viser manglende interesse eller ignorerer den anden partners behov eller følelser. Uanset hvordan det manifesterer sig, har stonewalling alvorlige konsekvenser for trivslen i et forhold.

Stonewallings konsekvenser for forholdet

For det første kan det føre til en akkumulering af uløste problemer og undertrykte følelser, hvilket skaber en stadig større kløft mellem parterne. Når en person konsekvent undgår samtaler eller konflikter, kan det skabe en atmosfære af frustration, ensomhed og afstand, hvilket i sidste ende vil underminere tilliden og trygheden i forholdet.

Desuden kan stonewalling skabe en ubalance i magtforholdet mellem parterne. Den person som stonewaller har magten til at stoppe eller kontrollere kommunikationen, hvilket kan føre til følelser af hjælpeløshed eller magtesløshed hos den anden partner. Dette kan skabe et usundt/giftigt mønster og en uhensigtsmæssig dynamik i forholdet.

Endelig kan stonewalling forhindre vækst og udvikling i forholdet. Når konflikter og problemer ikke adresseres, har parterne ikke mulighed for at lære af deres fejl, forbedre kommunikationen eller finde løsninger sammen. Dette kan føre til stagnation eller endda nedbrydning af forholdet over tid.

Hvad stiller du op?

Så hvad kan man gøre, hvis man opdager stonewalling i sit forhold? Først og fremmest er det vigtigt at anerkende problemet og turde at adressere det. Kommunikation er nøglen, så det er afgørende at skabe et trygt rum, hvor begge parter kan udtrykke deres følelser og behov uden frygt for fordømmelse eller afvisning. Det er særligt vigtigt at huske på de 3 andre “røde flag” og i første omgang undgå den første: Kritik.

Desuden kan det være nyttigt at søge professionel hjælp fra en parterapeut. En neutral tredjepart kan hjælpe med at facilitere samtaler, identificere mønstre og give værktøjer til at tackle stonewalling og andre udfordringer i forholdet.

I sidste ende kræver det engagement, tålmodighed og vilje fra begge parter at overvinde stonewalling og genoprette sund kommunikation og intimitet i forholdet. Ved at være opmærksom på dette røde flag og tage proaktive skridt til at adressere det, kan parterne bygge et stærkere, tryggere og sundere forhold sammen.

Udgivet den

De fire ryttere – nummer 3: Foragt

Jeg er kommet til den tredje og værste af de fire ryttere: Foragt.
Foragt er en kompleks følelse, der kan have dybtgående konsekvenser for vores relationer og ikke mindst for vores parforhold. Ifølge John Gottman er foragt den stærkeste indikator for skilsmisse!
Jeg vil forsøge at give et indblik i, hvordan foragt kan påvirke vores forbindelser og vigtigst af alt, hvordan vi kan håndtere og overvinde denne destruktive følelse. Hvis du ikke har læst de 2 første indlæg om de fire ryttere kan du gøre det her: nummer 1 og nummer 2.

John Gottman, en fremtrædende psykolog og forsker inden for parforholdsstudier, mener at foragt er den mest destruktive af de fire ryttere. Foragt er ikke blot en simpel form for vrede eller irritation, men snarere en dyb følelse af at være overlegen eller bedre end ens partner. Det manifesterer sig ofte gennem sarkasme, nedladenhed, latterliggørelse og respektløs adfærd verbalt eller kropsligt.

Gottman har udviklet begrebet “foragtfulde ansigtsudtryk”, hvor non-verbale signaler som rullende øjne eller hånlig mimik kan være lige så skadelige som verbale udtryk for foragt. Foragt skaber en følelse af afstand og nedbryder den emotionelle forbindelse mellem mennesker. Det er afgørende at være opmærksom på disse advarselssignaler for at adressere og håndtere foragt i relationer.


Brené Brown, en forsker inden for sårbarhedsstudier, mener, at foragt opstår, når vi skjuler vores sårbarhed og bruger det som et våben mod andre. Hun definerer foragt som “at tale ned til os selv eller andre”, og det er i centrum af hendes arbejde omkring skam og sårbarhed. Du kan læse mere om Brene Brown og foragt her.

Ifølge Brown er nøglen til at overvinde foragt at praktisere sårbarhed og opbygge empati. At åbne op om vores egne ufuldkommenheder og vise medfølelse over for andres sårbarhed kan skabe en dybere forbindelse og forhindre foragt i at tage rod. Foragt trives i en atmosfære af skam og frygt, så ved at bryde disse barrierer gennem sårbarhed kan vi skabe mere nærvær og autenticitet i vores relationer.

Overvindelse af Foragt i Praksis

At overvinde foragt er svært. Ofte vedkender vi ikke at vores adfærd er nedladende, respektløs eller fuld af foragt. Det kræver derfor stor tålmodighed at ændre både ved sig selv og ved sin partner. Hvis du oplever en høj grad af foragt fra din partner vil jeg anbefale dig at læse min tidligere blog om Gaslighting.
Foragt kan dog også være mindre rodfæstet og mere udtryk for en dårlig vane og kommunikationsmønstre. Det vil her kræve bevidsthed, engagement og arbejde fra begge partnere i en relation, hvis mønsteret skal brydes. Her er nogle praktiske skridt:

  • opbyg en kultur imellem jer af anerkendelse
  • fokusér på de gode egenskaber, kompetencer og handlinger
  • tillad sårbarhed
  • udtryk taknemmelighed

Hvordan gør man så det?

Selvrefleksion:
Begynd med at reflektere over dine egne handlinger og følelser. Er der situationer, hvor du har udtrykt foragt? Husk at foragt både kan komme til udtryk verbalt, men i lige så høj grad udtrykkes gennem vores kropssprog. Er der underliggende årsager, som du skal adressere? Selvindsigt er afgørende for personlig vækst og forbedring af relationer. Hvordan har du det med at vise sårbarhed?

Åbenhed og Ærlighed:
Praktiser sårbarhed ved at dele dine følelser og tanker åbent med din partner. Dette skaber et rum for ærlig kommunikation og reducerer risikoen for foragt. Husk at blive på egen banehalvdel så du undgår kritik.

Empatisk Lytning:
At lytte med empati er en nøglefaktor i at forhindre foragt. Det handler om at forstå din partners perspektiv uden at dømme eller nedgøre. Aktiv empatisk lytning styrker forbindelsen og skaber et klima af gensidig respekt. Husk at det her ikke handler om at blive enige eller at have ret. Det handler om at få indblik i din partners oplevelse.

Samarbejde om Løsninger:
I stedet for at bebrejde og kritisere, skal I fokusere på at finde fælles løsninger på problemer. Samarbejde fremmer følelsen af at være et hold og mindsker risikoen for foragt.

Parterapi – søg professionel hjælp:
Som nævnt tidligere kan det være utrolig svært, hvis foragt først har slået rod i et parforhold. Hvis ovenstående løsninger ikke virker eller tålmodigheden slipper op, vil jeg anbefale følgende muligheder: 1 – søg hjælp, gå i parterapi, insister på at mønsteret skal ændres. 2 – forlad din partner – søg skilsmisse! Ingen har fortjent at leve i et forhold, hvor foragt er til stede, da det er voldsomt nedbrydende for vores følelse af værd.

Parterapi
Workshop
Kontakt
Hjem » Indlæg » Side 2
Udgivet den

Saunagus – nye tider – forår

Saunaaften med aromaterapi, søbadning og velvære.

Så er det tid til næste runde med saunagus for dig, som ønsker velvære og afslapning.
Der vil være skiftende temaer, nye dufte og ikke mindst nye temperaturer inde som ude – så der vil ikke være 2 aftener som er ens.
Arrangementet er for dig, som
🧡 ønsker at blive bedre til at mærke og lytte til dig selv
 🧡elsker varme, dufte og velvære
 🧡vil udfordres af kombinationen af saunaens varme og søens kulde
 🧡vil forkæle krop og sind
 🧡ønsker selvforkælelse og hyggeligt samvær med andre kvinder

Følgende datoer er planlagt

Tirsdag d. 19. marts

Tirsdag d, 20. februar

Onsdag d. 21. februar

Tirsdag d. 19. marts

Tirsdag d. 20. april

Onsdag d. 29. maj

Tirsdag d. 25. juni

Læs mere og se hvilke pladser der er ledige her
Udgivet den

De fire ryttere – rytter nummer to: forsvar

Jeg vil gerne starte med at understrege at Gottmans fire apokalyptiske ryttere er dommedagsprofeter og at det i høj grad gælder om at undgå tilstedeværelsen af dem i parforholdet. De er med andre ord, røde flag, som det er vigtigt at være opmærksomme på og ikke mindst at lære, hvordan man transformerer dem/ændrer dem til mere brugbare handlinger og udsagn. Her kommer fortsættelsen til “Den første rytter: kritik”

Forsvar

Forsvar er ofte en trofast følgesvend til kritik. Når min partner udtrykker kritik, særligt hvis det er uventet, mærker jeg, i løbet af ganske få millisekunder et stort behov for at forsvare mig selv – ofte opfatter jeg ikke helt, hvad kritikken var rettet mod, da jeg automatisk konkluderer: modangreb er det bedste forsvar! Hvilket hurtigt eskalerer den oprindelige kontakt til konflikt.
Brene Brown, Amerikansk professor og forfatter, skriver i “Atlas of the heart” at defensiveness/forsvar i bund og grund er en måde at beskytte vores ego og skrøbelige selvværd. Hun beskriver videre en række fysiske reaktioner, som opstår sammen med forsvaret: at lægge armene på kryds over brystet, stikke hænderne i lommerne, tunnelsyn, hjertebanken, at kigge ned/væk for blot at nævne nogle få. Måske du kan genkende en eller flere af dem?

Sådan undgår du forsvar

Den bedste kur mod forsvaret er ifølge Gottman ansvarlighed. Ved at acceptere vores partners mening og oplevelse og lytte til deres perspektiv undgår vi at ryge direkte i forsvars-fælden. Hvis vi derudover tilbyder forståelse og evt. en undskyldning, der hvor den er berettiget, ændrer vi hurtigt mønsteret af Kritik-forsvar-kritik…


Afsluttende tanker

De 2 første røde flag: Kritik og forsvar – danner altså ofte par i vores kommunikationsmønster. Hvis vi sætter ind for at undgå den ene, vil det oftest have en positiv effekt på den anden. Så for lige at opsummere:
Undgå kritik: brug “jeg”-udsagn og fortæl hvad du har behov for.
Undgå forsvar: lyt, accepter og vedkend dig ansvar.